
Vinsmagning
Vinsmagning
En stor del af Riesling by Rose består i at afholde vinsmagninger. Og vi afholder rigtig mange af dem. Vi glæder os hver gang til at præsentere vinene fra vores to vinbønder.
Hvor kan det foregå?
Vinsmagningerne kan foregå i vores vinotek på vores 1. sal eller i vores pavillon - som efterhånden altid kaldes 'vinpavillonen'. Du kan også arrangere vinsmagningen i dit eget hjem eller måske i firmaet.
Mange forskellige muligheder
Vi har efterhånden prøvet mange forskellige former. Vi har deltaget som 'surprise' til fødselsdage og prøvet at holde vinsmagninger til vejfester, pigeaftner, i vinklubber, til receptioner, på en campingplads eller bare som en hyggelig aften sammen med naboerne eller vennerne. Kun fantasien sætter grænser, og vi er vilde med det.
Planlægning og indhold
Kontakt os, og vi finder lige den form I ønsker. Her aftaler vi også prisen og antal vine. Vinsmagningen kan være med tapas og forskellige udsøgte oste - det aftaler vi sammen. En eftermiddag/aften med Riesling og historier og anekdoter fra Mosel kunne måske være lige noget for dig/jer.
Vores tilgang
Vi får mange positive tilbagemeldinger på vores måde at lave vinsmagning på. De kan faktisk være ret underholdende samtidig med at vi er seriøse omkring præsentationen af vinene.
Gavekort
Der er også flere og flere, som giver gavekort til vinsmagninger til dem, der har alt. Det klarer vi naturligvis også. Du er også altid velkommen til at komme forbi og smage vores vine. Det koster ikke noget.
Bestil vinsmagning
Hvad koster en vinsmagning?
For PRIVATE koster det den vin vi drikker til smagningen plus eventuelle transportudgifter (Kilometer penge) hverken mere eller mindre. Hvis du vil afholde vinsmagningen på Sjælland, så kommer broafgiften oveni.
For virksomheder, institutioner og større arrangementer over 12 personer, kontakt os, så finder vi en passende pris sammen!
Vinen vil primært være sekt og hvidvin fra Christoph Clüsserath og Bernhard Eifel - men der vil også være et par overraskelser.
I vil få mulighed for at bestille vin ved prøvesmagningerne, og vinen leveres umildbart efter til dig, der har arrangeret smagningen.

